Hvilke industrier udleder mest CO2? – Og hvad de gør ved det: Top 5 listen

Ifølge Lancet var miljøforurening på verdensplan årsag til 9 millioner dødsfald i 2019.

Globaliseringen har medført, at industrierne er ekspanderet voldsomt, hvilket betyder, at forsyningskæderne i dag er langt mere omfattende, end de tidligere har været. Produktionsniveauet er steget progressivt. Det har forværret forurening og klimaforandringer, hvilket har negative konsekvenser for de mennesker der er berørt af disse industrier.

I denne artikel har vi fundet de fem mest forurenende industrier på globalt plan, baseret på niveauet af drivhusgasudledninger målt i 2019.

Vi har undersøgt, hvad ovenstående industrier gør for at nedbringe udledningen af kulstof, reducere forureningsniveauet og håndtere de ressourcer, de udnytter, på en bæredygtig måde.

For at kunne nedsætte CO2-udledningen kræver det stadig understøttende politiske beslutninger og store investeringer i grønne tiltag, for at man kan sikre udviklingen af de teknologier der er nødvendige.

Man ser allerede disse politiske beslutninger i EU. Med European Green Deal har EU taget det første skridt til at understøtte den grønne omstilling og sikre et lavere niveau af CO2-udledning.

Hver af de fem industrier har allerede gjort brug af forskellige tiltag for at reducere den stor mængde CO2-udledning de alle udgør.

I bygningssektoren ser man et skift til vedvarende ressourcer både til opvarmning og til el. Man ser b.la. løsninger som varmepumper blive mere og mere populære som opvarmningsløsning. I mange lande kan boligejere b.la. få tilskud fra staten hvis de skifter deres gamle opvarmningsløsning ud med en vamrepumpe.

Også løsninger som solceller og husstandsvindmøller har set en fremgang og vil i fremtiden være den måde de fleste vil få deres strøm på.

I transportsektoren er der et stort fokus på at elektrificering. Både private køretøjer og offentlig transport skal så vidt muligt være eldrevet.

Hvor elektrificering ikke kan være en løsning som ved langdistancetransport vil brugen af brint brændstof være en anden løsning der er mindre forurenende end de nuværende fossile brændstoffer.

Produktionsindustrien har et stort fokus på at genanvende materialer. Et øget fokus på at bruge genanvendelige materialer vil i sidste ende føre til en cirkulær økonomi, hvor ingen materialer går til spilde men bliver udnyttet til fulde.

Landbrugssektoren er en af de industrier, hvor forskellige former for tiltag kan reducere CO2-udledningen. Man forsøger at sænke brugen af pesticider og øge brugen af organisk gødning.

Det er især husdyrhold i landbruget, der er årsag til størstedelen af CO2-udledningen i denne sektor. Man har fokus på at lave foder, der kan mindske fordøjelsesprocessen, som er en af de store synder, når det kommer til CO2-udledningen.

I fødevareindustrien er konserveringsmetoderne et af de områder, hvor der er sket en udvikling. Her er der en større brug af ikke-termisk teknologier, som højtryksbehandling. Denne form for konservering har allerede bidraget til at sænke udledningen i denne industri.

For at beregne og sammenligne industriernes forureningsniveau, har vi analyseret nogle centrale faktorer i forbindelse med alle eller nogle af disse industrier. Disse omfatter:

Forurening kommer i forskellige former og påvirker på forskellige måder. I de næste afsnit vil vi gennemgå de forskellige former for forurening, og hvilke gasser der er mest afgørende for den globale forurening.

Foruden de forskellige typer af gasser, vil vi også gennemgå de forskellige typer af forurening gasserne kan forårsage.

Kort fortalt absorberer og afgiver drivhusgasser varme. Det opvarmer planetens overflade; det vi kender som global opvarmning. Drivhusgasser forefindes naturligt, men industrielle aktiviteter som f.eks. skovrydning eller afbrænding af fossile brændstoffer øger udledningen af drivhusgasserne, hvilket fremskynder den globale opvarmning.

Der findes forskellige typer af drivhusgasser for eksempel metan (CH4) og lattergas (N20). Derfor måler vi udledningen af drivhusgasser i kuldioxid-ækvivalenter (CO2e). Dette samler alle drivhusgasser i én enhed baseret på den mængde CO2, der ville forårsage den tilsvarende globale opvarmningseffekt.

Kuldioxid er den mest almindeligt udledte drivhusgas og står ifølge Our World In Data for ca. 74 % af den samlede udledning. Derfor måles CO2-udledningen ofte alene. Vi har valgt at medregne både udledning af CO2 og andre drivhusgasser i denne artikel.

CO2- og drivhusgasudledning er en effektiv måling af den globale opvarmning, men det er ikke den eneste indikator for forurening. Derfor ser vi også på, hvordan forureningen fra industrierne påvirker luft, vand og jord for at forstå omfanget.

Luftforurening

Luftforurening er den alvorligste form for forurening. Det skyldes, den fare luftforurenende stoffer (såsom CO2, metan og partikler) udgør for menneskers sundhed og videre den globale opvarmning.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er 7 millioner dødsfald om året forbundet med luftforurening. Det er bevist, at luftforurening har indflydelse på børnedødeligheden, åndedrætsforstyrrelser, psykiske lidelser og mange andre sundhedsproblemer.

Luftforurening er mest udbredt i store byområder rundt om i verden. I nogle lande er smogniveauet en naturlig del af den lokale vejrudsigt. Men giftige partikler kan findes i selv de mest landlige områder.

99 % af jordens befolkning indånder i øjeblikket luft, der overskrider WHO’s vejledende grænseværdier for forurenende stoffer. Mennesker, der bor i lav- og mellemindkomstlande, er mest berørt.

Vandforurening

Når vi taler om vandforurening, er det forurening af vandløb eller vandområder i naturen. Det forringer vandkvaliteten, hvilket påvirker menneskers sundhed og naturens økosystemer.

Almindelige forurenende stoffer omfatter næringsstoffer og kemikalier fra landbruget, udvaskede forureninger fra lossepladser, giftige farvestoffer og mikroplast fra affald eller olieforurening fra industriudslip.

Den udbredte forekomst af menneskeligt og animalsk affald i vores vandløb er en væsentlig årsag til sygdomme hos mennesker såsom kolera og tyfus. Vandforurening skader også livet i havet, hvilket har en afsmittende virkning, som påvirker hele økosystemer.

"Eutrofiering" opstår, når rester fra landbrug og industri forurener vandløbene og forårsager en udtømning af ilt. Dette betegnes også som overgødskning. Det medfører, at hav- og plantelivet udsultes, og der opstår døde områder.

Jordforurening

Jorden forurenes af landbrugsrester som f.eks. gødning og pesticider og industriaffald som f.eks. tungmetaller og byaffald.

Forurening af jorden er skyld i tab af biodiversitet, forurening af grundvandet og tab af næringsstoffer. Almindelig landbrugspraksis som f.eks. monokultur fører til jorderosion, som stort set er uoprettelig og har katastrofale konsekvenser for det globale fødevaresystem og klimaforandringerne.

På baggrund af de teknologier, der er til rådighed i dag, er det muligt at skifte til alternative energikilder til opvarmning og elektricitet.

Den bedste løsning til opvarmning med lavt kulstofindhold er i de fleste tilfælde at installere en varmepumpe. Der findes forskellige løsninger, som passer til forskellige bygninger. Hvorvidt alternativet passer ind vil typisk afhænge af beliggenhed, størrelse og tilstand.

Der findes andre kulstoffattige løsninger f.eks. opvarmning ved hjælp af biomasse, grøn brint eller solvarmesystemer til varmt vand.

Omkostningerne ved at installere en varmepumpe er fortsat en af de største udfordringer globalt set for at sikre en større udbredelse. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige pris på et traditionelt gasfyr på verdensplan stadig mindre i startomkostninger. Derfor er der stadig mange der vælger den løsning.

I Danmark har vi længe haft et stort fokus på at udfase de traditionelle gasfyr. Flere og flere danskere vælger også alternativer som varmepumpe eller fjernvarme, når de skal have en ny varmekilde.

For at få mest ud af en varmepumpe kan det desuden være nødvendigt at foretage betydelige forbedringer af bygningens energieffektivitet først. Det betyder, at mange eksisterende bygninger skal gennemgå en renovering, det vil gøre omkostningerne større, men vil i sidste ende også øge den samlede besparelse på varmeudslip.

Verdens regeringer og industriens aktører kan bidrage til, at varmepumper bliver mere kommercielt levedygtige med følgende foranstaltninger:

Vedvarende energi kan produceres ved bl.a. at installere solceller til private husholdninger. Inden for den samlede strømforsyning udgjorde vedvarende energi 26 % af den globale forsyning i 2019.

Kapaciteten af vedvarende energi i verdens energimix har støt og roligt nået nye rekorder år for år. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil kapaciteten af vedvarende elektricitet stige med 60 % i forhold til 2020-niveauet frem til 2026. Dette vil matche kapaciteten af fossile brændstoffer og kernekraft tilsammen.

_{Kilder:
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
IEA (2022), Transport, IEA, Paris https://www.iea.org/reports/transport}

Eldrevne køretøjer og brintbrændstoffer har det største potentiale i de kommende årtier til at nedsætte forureningen fra vej- og jernbanesektoren. IEA anslår, at udledningen fra jernbaner kan elimineres inden 2050 og udledningen fra biler og busser inden 2070.

I 2021 blev salget af elbiler fordoblet til 6,6 millioner i forhold til tallene fra 2020. I første kvartal af 2022 steg salget med 75 % i forhold til samme periode året forinden. I 2030 forventes 30 % af køretøjer til vejtransport at være elbiler, selv om 60 % er nødvendig for at nå et klimaneutralt samfund i 2050.

Ifølge IEA kan denne vækst i vid udstrækning tilskrives politisk støtte fra regeringer, der fremmer indførelsen af elbiler, hvilket kan omfatte:

For at opfylde klimaneutralitet skal der imidlertid ske en omfattende opskalering i hele forsyningskæden for eldrevne køretøjer. I mellemtiden skal alle processer forblive bæredygtige og bevare deres effektivitet. IEA foreslår b.la., at private investeringer skal bruges til at sikre bæredygtig udvinding af materialerne der bliver brugt til de nødvendige batterier.

Infrastrukturen til opladning af elbiler skal også fortsat udvides for at opfylde produktionskravene. En forbedring af opladningsinfrastrukturen og smart grid-teknologien er med til at støtte de voksende bilparker.

Elektrificering af den offentlige transport og udbredt anvendelse af cykling skal være normen i byområder. Elektriske busser og lastbiler er ved at blive et konkurrencedygtigt alternativ til forbrændingsmotorer. Dette skal understøttes af en effektiv politik, f.eks. ved at indføre minimumsstandarder for CO2-udledning.

Disse alternativer forbedrer i høj grad livskvaliteten i vores byer. Gennemførelsen af disse alternativer forbedrer transportvejene, reducerer forureningen og giver billigere transportmuligheder.

Det er især vanskeligt at reducere udledningen af kulstof i langdistanceruterne for vejgodstransport, luftfart og skibsfart. Brintbrændstof og elektriske batterier har det største potentiale som erstatning i disse former for transport. Grundet den enorme mængde energi, der kræves for at drive disse transportformer, vil det dog tage noget tid at færdigudvikle.

_{Kilder:
United Nations, Facts and Figures: https://www.un.org/en/actnow/facts-and-figures
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
National Library of Medicine (2021), Is industrial pollution detrimental to public health?: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8213381/#CR6}

Produktionsindustrien skal udvinde og behandle ressourcerne mere bæredygtigt. Samtidig skal den også øge produktiviteten for at støtte de voksende økonomier og opfylde efterspørgslen.

For at løse disse problemer er det vigtigt at forbedre effektiviteten af aktiviteterne i materialernes samlede livscyklus.

Det kræver nogle vigtige strategier for at forbedre effektiviteten i hele produktionssystemet:

Standardisering af disse strategier vil skabe en cirkulær økonomi, hvor produkter genbruges, genfremstilles og distribueres igen. Det bidrager til at forbedre produktionseffektiviteten og sparer dyrebare ressourcer. I øjeblikket opfordrer nogle virksomheder til at returnere produkter mod betaling, hvor de så kan repareres med henblik på genbrug.

En cirkulær økonomi betyder også, at der er mindre behov for materialer, energi, jord, vand og affald i forbindelse med fremstillingen. Det skyldes til dels, at produkternes levetid forlænges og løbende genoprettes.

Fremskyndelse af alternative teknologier gennem forskning og udvikling kan bidrage til at etablere en cirkulær økonomi. Effektive teknologier kan også støttes af politikker ved f.eks. minimumsstandarder for effektivitet.

Der findes f.eks. allerede industriel el med lavt kulstofindhold til rådighed. Elektriske lysbueovne kan operere ved over 1000 °C og bruger mindre elektricitet end blæseovne, hvilket gør dem mere effektive. De kan anvendes til fremstilling og smeltning af stål.

Stål, cement, glas og kemikalier kan forarbejdes ved hjælp af energi fra brint. Dette er et brændstof med lavt kulstofindhold, som også brænder ved meget høje temperaturer.

En effektiv produktion er med til at bevare værdien af de materialer, vi bruger, hvilket reducerer miljøpåvirkningerne. Desuden mindskes de dermed forbundne omkostninger, og der skabes flere arbejdspladser ved at opskalere disse teknologier.

_{Kilder:
Our World In Data, Greenhouse gas emissions per kilogram food: https://ourworldindata.org/explorers/food-footprints
Food and Agriculture Organisation of the United Nations, Key facts and findings:
https://www.fao.org/news/story/en/item/197623/icode/
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
Our World in Data (2020), Environmental Impacts of Food Production:
https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food}

Forskellige strategier kan øge produktiviteten og reducere udledningerne på tværs af landbrugs- og jordbrugsområdet. Det haster meget, da disse sektorer skal dække den stigende efterspørgsel efter fødevarer og ressourcer.

Ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) kan det lade sig gøre, samtidig med at udledningerne reduceres med op til 30 % for at begrænse den globale opvarmning til 2 °C eller derunder.

Skovbrug

Det er vigtigt at bevare skovene for at sikre, at CO2 bliver opsamlet fra atmosfæren. Derfor skal industrien fortsat udvikle bæredygtigt forvaltede "arbejdsskove". Disse kan bruges til at fremstille træprodukter, der lagrer CO2, selv efter at træet er fældet.

Arbejdsskove kan forvaltes bæredygtigt ved at sikre, at der genplantes træer som erstatning for de træer, der er fældet. Visse skovområder kan også opretholdes for at beskytte biodiversiteten og forhindre nedsivning af næringsstoffer.

Jordbund

Kulstofbinding sker også i jorden. Jorderosion, skovrydning og jordbearbejdning/pløjning frigør kulstof fra jorden.

Disse skadelige virkninger kan reduceres ved at dyrke afgrøder og græsningsarealer mellem træerne, såkaldt skovlandbrug. Dette er også med til at forhindre yderligere skovrydning.

Andre metoder omfatter effektiv rotation af afgrøder og husdyrhold samt øget dyrkning af afgrøder, der forbedrer jordens frugtbarhed, f.eks. bælgplanter. Produktiviteten kan også forbedres ved hjælp af forbedrede vandingsmetoder og organiske gødningsstoffer.

En bæredygtig dyrkning af afgrøder indebærer også nye metoder til at bekæmpe og forebygge skadedyr. Det vil mindske brugen af kemiske pesticider og nedsætte forureningen.

Husdyrhold

Halvdelen af landbrugets direkte CO2-udledninger stammer fra husdyrhold. Husdyrs fordøjelsesprocesser frigiver metan, en drivhusgas, som er et biprodukt til atmosfæren. Man kan reducere disse former for udledning ved at forbedre dyrefoderet, så det er nemmere for dyrene at fordøje og ved at give dyrene metanproducerende kosttilskud.

Selvom disse fremskridt bidrager til at nedsætte udledninger fra husdyrbrug, fortsætter kødforbruget på verdensplan med at stige. Det gælder især for oksekød, som har seks gange så stort et kulstof aftryk pr. kg sammenlignet med fjerkræ.

Produktionen af oksekød er også problematisk, fordi det kræver store mængder af vigtige ressourcer - vand, jord og energi. Derfor er det vigtigt, at folkesundhedspolitikker og opsøgende kampagner presser på for at reducere forbruget af oksekød.

Lattergas og metan kan også frigives fra gødning, der nedbrydes under iltfattige forhold - f.eks. i lukkede rum, hvor der holdes husdyr. Store bunker af gødning eller deponering i vandløb skaber også jord- og vandforurening. Behandling af gødning med anaerobe gødningsanlæg kan bidrage til at mindske disse udledninger.

Ifølge IPPC har landbrugs- og jordbrugsindustrien været langsom med at gennemføre disse strategier og andre lignende strategier. Dette til trods for, at de koster relativt lidt at indføre.

IPPC har også kritiseret verdens regeringer for ikke at handle hurtigt nok med at føre tilsyn med disse ændringer. I deres rapport opfordrer IPPC regeringerne til at øge den finansielle støtte til bæredygtige landbrugsteknologier, finansieret ved at omlægge ikke-klimarelaterede subsidier.

_{Kilder:
Our World in Data (2021), How much of global greenhouse gas emissions come from food?:
https://ourworldindata.org/greenhouse-gas-emissions-food
Nature Food, Global food-miles account for nearly 20% of total food-systems emissions:
https://www.nature.com/articles/s43016-022-00531-w.epdf?
Ocean Conservancy (2018), Fighting for Trash Free Seas: Ending the Flow of Trash at the Source:
https://oceanconservancy.org/trash-free-seas/
UN Environment Programme (2021), UNEP Food Waste Index Report 2021:
https://www.unep.org/resources/report/unep-food-waste-index-report-2021}

Fødevaremangel, underernæring, overudnyttelse af naturressourcerne og enorme mængder affald peger alle på en ubalanceret og ubæredygtig fødevareproduktionsindustri.

Der er mange metoder der kan forbedre produktionen og distributionen af fødevarer. Selv om det er vigtigt at prioritere lokalt producerede varer, skal der også tages hensyn til transportformen og dens brændstofeffektivitet.

F.eks. vil fødevarer inden for Europa tilbagelægge mindre afstand end fødevarer uden for Europa. Vejtransport har imidlertid en højere udledningsintensitet end fragtskibe, hvilket betyder, at europæiske fødevarer faktisk kan have større udledning. Desuden kan produktion og detailhandel også være intensive processer, som øger produkternes miljøpåvirkning.

For at hjælpe med at bekæmpe dette kan producenterne få en reel indsigt i fødevareprodukters miljøpåvirkninger ved hjælp af værktøjer til livscyklusvurdering (LCA). Disse værktøjer tager højde for hele produktets livscyklus og måler alt fra frigivelse af giftstoffer og drivhusgasser til brug af naturressourcer. LCA'er gør det derfor muligt for industriens aktører at træffe bevidste beslutninger om virkningerne af deres aktiviteter.

Ikke-termiske konserveringsteknologier som f.eks. højtryksbehandling er også blevet mere udbredt inden for fødevareforarbejdning. Sådanne teknologier neutraliserer mikroorganismer, som normalt ville forringe fødevarekvaliteten. På den måde bliver fødevarerne bevaret længere.

Sammenlignet med konventionelle konserveringsmetoder bruger ikke-termisk konservering langt mindre energi under forarbejdning og opbevaring, da de er effektive selv ved milde temperaturer. Denne metode løser også bredere problemer ved at reducere efterspørgslen og forebygge fødevaretab.

Industrielle smartmålere kan anvendes til at reducere energiforbruget under produktionen. På grund af de økonomiske fordele bliver brugen af smartmålere mere og mere udbredt, da de viser forbruget af ressourcer som f.eks. vand og elektricitet. Dette giver virksomhederne mulighed for at lægge en strategi for, hvordan de bedst kan optimere produktiviteten.

Reduktion af affald

Nye affaldshåndteringsteknikker som f.eks. anaerob nedbrydning og biologisk nedbrydning omdanner affald til bioenergi i form af gas eller flydende biobrændsel.

Det er vigtigt, at plastik og materialer med høje udledninger erstattes af træ eller papirbaseret emballage eller aluminium i stedet for metalprodukter. Disse materialer har tre fordele:

*så længe skovene forvaltes på en bæredygtig måde. Alternativ emballage kan også stamme fra kilder som f.eks. tang.

Plastik, der er fremstillet af polymerer, kan også fortsat produceres fra vedvarende kilder. For at undgå overudnyttelse af naturmaterialer til emballage skal genanvendelse af plast også normaliseres mere og mere for at undgå overudnyttelse af naturmaterialer. Dette forhindrer også, at plast bliver til permanent affald.

Hver enkelt industri kræver flere og vidtrækkende løsninger, for at vi komme nærmere en bæredygtig fremtid. Gennemførelse af nye teknologier, bevarelse af naturressourcerne og begrænsning af brugen af giftige materialer vedrører mange aktører - fra producenter til forbrugere, regeringspolitikker og investeringer.

Der er glimt af forandringer i industrierne, men der er behov for en hurtig fremskyndelse for at begrænse yderligere global opvarmning, før der ikke er nogen vej tilbage.

I 2022 har vi set regeringer og industrier reagere med sanktioner på Ruslands krig i Ukraine. Det har medført en stigning i priserne på b.la. energi og gas. De stigende priser har gjort at danskerne har været nødt til at spare og finde andre mere bæredygtige alternativer. Varmepumpe og solcelle leverandører har blandt andet oplevet en stigende interesse fra danskerne.

Det beviser, at der kan ændres bør adfærd, det kræver ikke nødvendigvis en krig, men opstår situationen vil der være et større incitament til at lave ændringerne.

Artiklen er oprindeligt skrevet på engelsk for GreenMatch.co.uk.