Vi gør Danmark grønnere - et hus ad gangen
Omtale:
DrTv2Politiken
Sidst opdateret: 1. marts 2021

Miljø nyheder: 5 interessante artikler fra februar

Hvilke interessante miljø nyheder har der været i løbet af februar?

På GreenMatch.dk interesserer vi os selvsagt for grøn energi, miljø og klima. Derfor læser vi en del nyheder omhandlende dette for netop at holde os opdaterede. Nogle af disse miljø nyheder vil vi meget gerne dele med jer.

Derfor har vi i dette indlæg samlet fem interessante klima nyheder indeholdende en kort beskrivelse af nyheden samt et link til en uddybende artikel. Desuden har vi samlet en række interessante begivenheder, som I kan holde øje med i marts.

Læs med her og hold dig opdateret på, hvad der sker i Danmark og udlandet vedrørende klima, miljø og grøn energi.

10 anbefalinger til grøn omstilling

I februar måned udgav regeringens vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi en rapport omhandlende, hvordan Danmark kan være frontløber i den grønne omstilling. I denne har teamet sat tre målsætninger for virksomheder, som regeringen hvert år bør gøre status over.

De tre mål lyder på en mere digitaliseret grøn sektor, styrket eksport af grøn teknologi og en øget grøn værdiskabelse. Foruden disse målsætninger er teamet kommet med en række anbefalinger.

De har skabt nogle temaer for anbefalinger, herunder forbedret adgang til grøn data, flere startups og mere innovation m.m. Du kan læse mere om de ti anbefalinger til at styrke den grønne omstilling her: Ti anbefalinger fra regeringens grønne vækstteam

Flyfri2020-kampagne: 100.000 danskere skal holde sig fra at flyve

I 2018 startede en svensk kampagne, som går under navnet: “Vi Bliver på Jorden i 2019”, som blev startskuddet til en lignende kampagne i Danmark. Med inspiration fra vores naboland har en dansk gruppe nemlig udviklet kampagnen Flyfri2020.

Målet med kampagnen er at overtale 100.000 danskere til ikke at flyve i hele 2020 og dermed være med til at reducere CO2-udslippet. Malin Lindskog, der sammen med Kristine Roug, har startet kampagnen og den tilhørende hjemmeside flyfri.dk er sikker på, at kampagnen kan ruske op i danskerne.

“De fleste mennesker ved ikke, hvor alvorlig klimakrisen er. Vi gør stadig bare det, alle andre gør. Arbejder hele året på at få råd til at rejse til Thailand. Men får vi 100.000 danskere til at skrive under på ikke at ville flyve, er det en måde at vække folk på. Det bliver konkret, og så kan vi rykke rigtig meget” siger Malin Lindskog.

Du kan læse meget mere om kampagnen her: Flyfri2020

2018: Det varmeste år i Europa nogensinde

TV2 udgav en artikel i starten af februar måned, hvor de gjorde status over vejret i Danmark og resten af Europa. Denne status blev blandt andet baseret på en ny klimarapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration.

Konklusionen fra denne er, at 2018 var det varmeste år i Europa nogensinde. I 2017 slog vi også rekord, men i 2018 var der i gennemsnit 1,78 grader varmere end normalt.

Samme tendens ses dog ikke helt i Danmark, hvilket i høj grad skyldes, at vi i februar og marts måned i 2018 oplevede sibirisk kulde. På trods af dette, har vi dog alligevel haft det næstvarmeste år siden 1873.

Du kan læse mere om det varme vejr, vi havde i 2018 og dets konsekvenser for klimaet her: 2018 var det varmeste år i Europa nogensinde

CO2-gas til kul

For første gang har forskere udviklet en metode til at konveretere Co2-gas til kul. De teknologier, der indtil videre har været anvendt, er gået ud på at presse kuldioxiden sammen til fast form og derefter sprøjte den under jorden.

Men nu er det altså muligt at omdanne CO2 til fast stof. Det er gjort muligt ved brug af flydende metaller som katalysator. Det skal dog bemærkes, at selve omdannelsen fra CO2 til kul kræver lige så meget energi, som blev frigjort ved afbrændingen.

Forskerne har dermed kun bevist at teknikken virker, og de næste år vil gå med at videreudvikle teknologien, så den bliver mere bæredygtig. Du kan læse mere om, hvordan CO2 omdannes til kul her: Første gang nogensinde: Nu kan forskere lave CO2-gas om til kul

Danskernes forbrugsvaner anno 2019: Klima og bæredygtighed i top

I februar måned bragte Berlingske en artikel om danske forbrugere og deres forbrugsvaner. Artiklen sætter fokus på, hvordan klima, bæredygtighed og teknologi havde stor indflydelse på danskerne forbrugsvaner i 2018 - og det ikke ser ud til at stoppe i det nye år. Dette konkluderes, da danskerne i højere grad er villige til at betale mere for at købe bæredygtige samt klimavenlige produkter.

Artiklen er skrevet ud fra analysen, som Retail Institute Scandinavia har lavet. Ifølge analysen skyldes denne udvikling specielt, at de unge mennesker i Generation Z er såkaldte etisk korrekte forbrugere. For hele 83% af Generation Z er det vigtigt, at både butikker samt produkter har en bæredygtig og etisk korrekt profil.

“Klima vil fylde mere fremover hos forbrugerne. Vi kan allerede se, at de ændrer vaner og forbrug i forhold til madspild, transport og rejser. Der er mange ting, der spiller ind, og klima fylder i den grad dagsordenen. Så det er klart, at forbrugerne ændrer adfærd derefter” siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Du kan læse mere danskernes forbrugsvaner anno 2019 her: Vores vaner har ændret sig radikalt: Det karakteriserer den danske forbruger anno 2019

Det sker der i marts måned

Foruden at give dig et overblik over februars miljø nyheder, vil vi også gerne give dig et indblik i, hvad der sker af interessante begivenheder i marts.

Du kan derfor i dette afsnit få et overblik over, hvad der sker i marts måned, som du bør holde øje med, hvis du interesserer dig for grøn energi.

1. Klima- og energitopmøde

Den 1. marts kl. 14 inviterer SEAS-NVE og Dansk Energi til klima- og energitopmøde. Dette møde afholdes pga., vi danskere skal stemme 14 kandidater fra Danmark ind i Europa Parlamentet den 26. maj, som er et vigtigt valg for Danmarks fremtid indenfor klimapolitik.

Europa Parlamentet skal tage stilling til klimapolitiske problemstillinger. Blandt andet skal det bestemmes, hvorvidt Europa skal være CO2-neutralt i 2050. Derfor indkalder Dansk Energi og SEAS-NVE fire spidskandidater til at snakke om lige netop dette.

Er du interesseret i klimapolitik, kan du derfor med fordel holde øje med dette topmøde, som du ligeså kan læse mere om her.

2. Danmark: En grøn vindernation?

Onsdag morgen den 13. marts afholder Concito, Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen IDA en konference omhandlende en global grøn omstilling. Her vil der blive sat fokus på potentialer samt udfordringer for Danmark.

På konferencen vil statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen være til stede. De vil begge forsøge at komme med deres bud på, hvordan Danmark kan imødekomme vores potentiale i forhold til grøn omstilling samt de eventuelle udfordringer, der måtte være på vejen.

Du kan læse mere om konferencen her, og ligeså tilmelde dig denne her.