10 spørgsmål og svar om varmepumper

Vi oplever, at der er mange spørgsmål, når det kommer til varmepumper. Det vil vi forsøge at behjælpe. I denne artikel giver vi svar på de 10 spørgsmål som folk oftest vil have svar på.

Du kan blandt andet få svar på spørgsmålene: Hvor ofte skal en varmepumpe have service? Hvor meget plads kræver en varmepumpe? Hvor meget larmer en varmepumpe og flere?

Har du spørgsmål, som vi ikke får dækket her, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig.

En varmepumpe er bestemt en investering. Prisen på en varmepumpe afhænger af forskellige faktorer, som type, størrelse, model, producent og flere andre.

Den billigste type varmepumpe er en luft til luft varmepumpe. Prisen for denne type ligger på omkring 10.000 - 35.000 kr., og det er med installation inkluderet.

For en luft til vand varmepumpe skal du lidt højere op i pris. Her ligger prisen på omkring 100.000 - 170.000 kr. afhængig af størrelsen på din varmepumpe. Da denne type varmepumpe er en totalløsning, der både opvarmer bolig og brugsvand, vil b.la. størrelsen på dit hus have stor indflydelse på prisen

Dermed; jo mindre hus, jo billigere varmepumpe.

Vil du vide mere om, hvad der afgør prisen på en luft til vand varmepumpe, kan du i vores artikel: Hvad koster en luft til vand varmepumpe, få det helt store overblik.

Den dyreste type varmepumpe er jordvarme. For jordvarme ligger prisen på omkring 150.000 - 210.000 kr. Som med luft til vand er jordvarme en totalløsning, og prisen for anlægget afhænger bl.a. af størrelsen på dit hus.

Grunden til den store prisforskel mellem luft til vand og jordvarme er installationsprocessen. Ved jordvarme er denne mere omstændig end ved luft til vand.

At få installeret en varmepumpe er en større investering, men det er en investering der betaler sig hjem indenfor en kort periode.

Der findes flere tiltag der kan gøre prisen på din nye varmepumpe mindre og dermed mere overkommelig, fx kan du læse alt om, hvordan du får statens tilskud til varmepumpe, tidligere kendt som Bygningspuljen.

Læs vores guide til at sammenligne varmepumpe tilbud, så er du sikker på at du får den bedste pris på en varmepumpe til dit hjem.

Vil du vide, hvad en varmepumpe til dit hjem vil koste dig? Vi gør hele processen nemmere for dig. Vi sætter dig i kontakt med 4 autoriserede installatører i dit område, så du slipper for at søge nettet tyndt for gode installatører.

Varmepumperne der bliver solgt på det danske marked, er blevet testet i det danske klima og kan derfor sagtens varme dit hjem op i de kolde vintermåneder.

De fleste luft til vand varmepumper er funktionsdygtige ned til -20 grader, så det er kun ved ekstrem hårde vintre, at en luft til vand varmepumpe vil have problemer.

Med et jordvarmeanlæg behøver du overhovedet ikke være bekymret. Da jordslangerne får varmen fra jorden, vil vinteren ikke påvirke din varme. I den dybde som jordslangerne ligger begravet i, er gennemsnitstemperaturen 9 grader. Du er dermed sikret god varme henover hele vinteren.

Det er varmepumpens SCOP-værdi der fortæller, hvor effektiv varmepumpen er i vintermånederne. Denne værdi er et gennemsnit, der er udregnet over en hel fyringssæson. Du kan læse mere om SCOP værdi i vores artikel: Hvad er SCOP, COP, EER og SEER?

Ved tidligere modeller skulle pumpen køre næsten hele tiden, men nyere modeller har fået installeret en akkumuleringstank. Denne sørger for, at vandet i tanken hele tiden er varmt, du altid har en god mængde varmt vand, når du har brug for det. Man undgår derfor at varmepumpen konstant skal tændes og slukkes.

Med en akkumuleringstank sikrer du yderligere også, at din varmepumpe holder længere. For hver gang varmepumpen tænder og slukker, så påvirker det virkningsgraden og dermed varmepumpens levetid.

Du behøver dog ikke være bange for at slukke sin varmepumpe, f.eks. om sommeren, hvor du ikke har brug for at få opvarmet din bolig.

Fungerer din varmepumpe kun som opvarmning, er det ikke et problem at slukke den i sommerperioden.

Hvis din varmepumpe leverer varme til ditbrugsvand, kan du ikke fuldstændig slukke for den om sommeren. Gør du dette, vil du ikke have noget varmt vand.

Hvad du kan gøre, for at spare både på energi og varmepumpens effektivitet, er at sætte den i “sommerdrift”.

De fleste moderne varmepumper har en funktion der kan sænke strømforbruget i de varme måneder, så du dermed kan spare på elregningen, når du alligevel ikke har brug for varmen.

Varmer din varmepumpe ikke dit brugsvand, hvis det f.eks. er en luft til luft, bør det ikke være noget problem at slukke for den. Husk dog at luft til luft varmepumpe også kan fungere som køleanlæg. Den kan derfor være god at have tændt på de helt varme sommerdage.

Varmepumper med mellem 3 og 5 kg kølemiddel skal have et eftersyn hvert andet år. Varmepumper med mere end 5 kg kølemiddel skal have et eftersyn hvert år. Dette eftersyn er et lovpligtigt eftersyn og står beskrevet i “Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr”.

De fleste luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg, der bliver solgt i Danmark til privat brug har 1 kg kølemiddel. Det anbefales, at du får et årligt eftersyn på din varmepumpe, så du kan være sikker på, at den fungerer optimalt. Dette er dog ikke lovpligtigt.

Det vil typisk være din installatør, der står for dit serviceeftersyn, så snak med dem, når du får installeret din varmepumpe, så kan de måske give dig en favorabel aftale.

Du kan sagtens bruge radiatorer sammen med din varmepumpe. Det eneste, du skal være opmærksom på, er størrelsen på dine radiatorer. Varmepumper fungerer bedst i varmesystemer med en lav fremløbstemperatur. Derfor fungerer varmepumper og gulvvarme godt sammen.

Store radiatorer kan typisk også fungere med lav fremløbstemperatur, så har du store radiatorer, er sammenkobling til en varmepumpe ikke noget problem.

Nogle nyere varmepumpe modeller kan godt fungere med en fremløbstemperatur på op til 75 grader. Det kan derfor sagtens lade sig gøre at have varmepumpe med en høj fremløbstemperatur.

Der er stadig kun tale om enkelte modeller på markedet, størstedelen af varmepumperne vil fungere bedst i et varmesystem med lav fremløbstemperatur.

Det korte svar er nej. Forklaringen er den store besparelse, du opnår med investering i en varmepumpe. Skifter du f.eks. dit gamle gasfyr ud med en luft til vand varmepumpe, vil du opnå en besparelse på op til 50 %.

Ifølge Energistyrelsen, vil et hus på 130 m2 der bruger 2.000 liter olie pr. år til opvarmning, få en besparelse på 18.000 kr. årligt ved at skifte til en luft til vand varmepumpe.

Skifter du fra gas- eller træpillefyr har vi lavet beregninger på din besparelse. Dem kan du finde i vores artikel: Varmepumpe beregning.

Foruden den billigere varme er en varmepumpe også et mere miljøvenligt alternativ, og det gør din opvarmning mere CO2-venlig.

Er det på tide at få noget for pengene, når det kommer til varmeregningen?

Lad os hjælpe dig!

Vi sætter dig i kontakt med op til 4 autoriserede varmepumpeinstallatører, der kan give dig et godt tilbud på en varmepumpe. Via os slipper du selv for at bruge for meget tid på at finde den rette installatør med det rigtige tilbud. Vi gør processen nem og hurtig.

Skal du have jordvarme, så bør du forvente, at du skal have mindst dobbelt så stort haveareal som husareal. Er dit husareal 130 m2, skal du regne med mindst 260 m2 haveareal.

Kan dette ikke lade sig gøre, og ønsker du stadig jordvarme, kan vertikal jordvarme være en løsning. Denne type jordvarme fylder kun et område der svarer til omkring 4 flisesten.

En luft til vand varmepumpe kræver ikke nær så meget haveareal, som jordvarme gør. Denne type varmepumpe består af 2 dele, en indedel og en udedel. Størrelsen afhænger af, hvor stort et hus der skal opvarmes.

Typisk vil indedelen være på størrelse med et gasfyr. Så har du allerede haft et gasfyr, kan der nemt være plads til varmepumpens indedel.

Varmepumpens udedel er normalt1 meter høj og 1 meter bred. Den skal placeres så tæt som muligt på indedelen, men med en afstand til husmuren på mellem 20-40 cm.

Afstanden skal sikre, at varmepumpen har mulighed for at trække luft og dermed have de bedst mulige vilkår til at skabe varme til dit hjem.

Ja, de fleste varmepumpetyper kan også køle. Især luft til luft varmepumper kan opnå en høj effektivitet ved køling. Også mange luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg har funktion til at køle.

En varmepumpes effektivitet til at køle kan du aflæse i værdien SEER eller EER. Værdien fortæller, hvor meget køling varmepumpen giver for 1 kWh strøm, den bruger. Dermed jo højere SEER eller EER, jo højere energieffektivitet.

Støjen fra en varmepumpe afhænger af den specifikke varmepumpe. Mængden af støj fra en varmepumpe kan variere mellem 35 dB til +55 dB. Det gør sig typisk gældende, at de billige varmepumper larmer mere.

Når du køber en varmepumpe, kan du ikke fuldstændig undgå larm. Du kan dog gøre dit for, at larmen ikke er generende for dig og dine naboer. Ved en luft til luft varmepumpe kan du placere indedelen tæt på loftet, så undgår du støjen mest muligt indenfor.

En luft til vand varmepumpe indedel vil du typisk placere i en kælder, bryggers eller et andet sted, hvor den ikke er generende, så undgår du nemmest at blive generet af støjen.

For både luft til luft og luft til vand varmepumpe vil udedelen afgive noget larm.

Her skal du være opmærksom på, hvor du placerer den. Undgå at placere den ved soveværelset, hvor larmen kan virker ekstra forstyrrende. Du skal også sikre, at placeringen af udedelen ikke gør larmen generende for din nabo.

Der er regler for, hvor meget din varmepumpe må larme hos din nabo. Det er kommunen der fastsætter disse regler. Typisk følger de dog anbefalingerne fra Miljøstyrelsen, dem kan du se i skemaet nedenfor.

Kilde: Energistyrelsen

De fleste varmepumpeproducenter angiver på varmepumpen, hvor mange decibel varmepumpen larmer.

Vil du være sikker på at den varmepumpe du vælger holder sig indenfor reglementet om varmepumpens larm, kan du bruge Energistyrelsens støjberegner til at få en ide om hvor du bedst placerer din varmepumpe for at undgå at forstyrre din nabo.

Levetiden på en varmepumpe er mindst 10 år. Du har derfor din varmepumpe i lang tid, når du først har investeret i den. Af de tre typer varmepumpe; luft til luft, luft til vand og jordvarme, så er det jordvarme, der har den længste levetid.

Levetiden for de tre typer varmepumper er:

For jordvarme vil jordslangerne have en levetid på hele 50 år. Det betyder, at du sagtens kan bruge jordslangerne til 2 jordvarmepumper.

Med en varmepumpe er du dermed sikret billigere og grønnere varme i en lang periode. Det gør sig gældende, hvad end du vælger luft til luft, luft til vand eller en jordvarmepumpe.

Har du fået alle de svar du søgte? Er du nu klar til at få en varmepumpe, så lad os gøre det hårde arbejde! Vi sætter dig i kontakt med op til 4 installatører, der vil give dig deres bedste tilbud. Dermed slipper du selv for at skulle finde og kontakte de rette installatører, vi sparer dig for tid og penge.