Så stort er dit CO2-aftryk

Det er ingen hemmelighed, at vi her på siden har et sigte om at fremme vedvarende energi og de grønne energiløsninger. Her ønsker vi samtidig at slå et slag for bæredygtige energiformer og bedre ressourceudnyttelse.

Af samme grund har vi sat os for at undersøge, hvor og hvordan du som forbruger kan bidrage til den grønne omstilling, spare penge og samtidig tilgodese miljøet. Vi har bl.a. fremhævet fordelene ved at udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe eller jordvarme: En energieffektiv varmekilde der på sigt kan spare dig for tusindvis af kroner og nedsætte dit samlede CO2-udslip med 3,7 ton.

Vi har også tidligere undersøgt, hvordan en omlægning af forbruget i hjemmet kan være med til at nedsætte både varmeregning og CO2-udledning. Det viser sig imidlertid, at vejen til grønne og bæredygtige alternativer går gennem andet end hverdagens energiforbrug og rutiner.

Det er efterhånden ikke overraskende, at vores forbrugsvaner tæller for en stor del af vores samlede CO2-aftryk, der har stor indflydelse på klimaproblematikken - og det gælder især vores materielle forbrug.

Det viser sig dog, at en størstedel af danskerne forbinder de materielle goder som elektronik og boligudstyr med høj livskvalitet, og derfor kan der for mange være lang vej til at sikre bedre miljøforhold, uden at skulle gå på kompromis med komforten.

Er du heller ikke klar til at skrue ned for karbad, tøjvask og tv-forbrug, er der råd for, hvordan du ellers kan give dit bidrag til en klimavenlig adfærd. Reelt set udgør elektricitet, varme og benzin nemlig kun 15% af den enkeltes samlede CO2-aftryk. Den materielle livsstil som inkluderer f.eks. madindkøb, herunder røde bøffer og lign., tæller med i de omkring 85% af CO2-udslippet pr. person.

Kilde: CONCITO (2021): Den store klimadatabase, version 1

Nye tal viser, at hver enkelt dansker i gennemsnit udsender 17 ton CO2 om året. Af den samlede mængde kommer 3-4 ton fra fødevareproduktion, hvoraf kød tæller for ca. 2 ton CO2-udslip. Til sammenligning kan du ved f.eks. at investere i en varmepumpe frem for det traditionelle oliefyr indhente en årlig CO2-besparelse svarende til 1,9 års kødforbrug. Og det er ikke så lidt endda.

En god tommelfingerregel er her, at jo lysere kød, jo bedre. Globalt set belaster et enkelt kilo oksekød miljøet med svimlende 45 kilo CO2. Svinekød omkring 16 ton om året. Kylling derimod sender en markant mindre mængde på “kun” 10 kilo CO2 ud i atmosfæren.

Til produktionen af 500 gram hakket oksekød alene kræver det desuden op til 9.000 liter vand. Til sammenligning kræver et karbad ca. 140 liter vand. Så er du villig til at omlægge dine kostvaner til kødfrie dage, er der mulighed for at gøre store underværker for de globale klimaforandringer.

Siden 2010 har klimatænketanken Concito gennem deres klimabarometer forsøgt at afdække danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Udgangspunktet for undersøgelsen bygger bl.a. på, at en ændring i folks levevis er afgørende for at komme klimaudfordringerne til livs.

Resultaterne for 2015 peger på, at danskerne er villige til at give et stort personligt bidrag, for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og at indsatsen bl.a. kan fremmes gennem generel oplysning samt bedre forståelse for egne forbrugsmønstre og deres indvirkning på klimasituationen. Specielt er tanken bag sælg brugt bil, for at udskifte til en mere miljøvenlig model, stærkt voksende.

Motivationen bag de klimavenlige handlinger bygger i høj grad på enten at skåne miljøet eller at spare penge. I spørgsmålet om de mest effektive virkemidler i den indsats trækker det økonomiske incitament i særdeleshed, ved at have størst indflydelse på folks klimavenlige ageren.

Vejen til den grønne omstilling kan gå mange veje. Er du hverken klar til at skære ned på dine  hverdagsrutiner, kan omlægning til vedvarende energikilder i hjemmet som f.eks. en varmepumpe være et stort skridt på vejen. Læs mere her og bliv klogere på bl.a. luft til vand varmepumper og luft til luft varmepumper.