Lavenergihus, nul-energi hus, passivhus eller plusenergihus?

Der er mange ligheder mellem de fire slags huse, at det kan være svært at regne ud, hvad forskellen er. Et lavenergihus er ikke blot et hus med solceller, men et hus med en gennemgående god energimærkning. Nu vil vi prøve at opstille de fire mod hinanden, så det bliver lettere for dig at se forskellen.

Inden vi beskriver de energivenlige huse kigger vi på de energiklasser som bygningsreglementet klassificerer huse i. Opdelingen i energiklasser kender vi også fra andre brancher. Energimærkningen af boliger spænder fra A-G, hvor G er den laveste placering og A er den bedste.

Vi vil nu fokusere på boliger med energimærkningen A. Denne energimærkning opdeles yderligere i 3 klasser, her er rækkefølgen BR10, 2015, 2020, hvor 2020 er den bedste placering. Imidlertid er der tale om at der kommer en +A energimærkning, idet de nye passivhuse stilles der endnu større krav til energirammen. Energirammen for et hus er, hvor meget energi der pr. m² tilføres til opvarmning, køling, ventilation samt varmt brugsvand.

Hvis du ikke skal bygge nyt, men derimod energirenovere din bolig, vil vi anbefale dig at læse mere om varmepumpetilskud og isoleringstilskud. Der er nemlig hjælp at hente hos Energistyrelsen, når du ønsker at forbedre energiforbruget i dit hjem.

Du kan læse mere om energiklasserne og kravene til isolering og byggematerialer her: Her er de vigtigste krav til isolering: BR10, 2015, 2020 og passivhuse.

Bygningsreglementet har opstillet specifikke krav som et almindeligt nybygget enfamiliehus, som minimum skal opfylde. Energirammen for et almindeligt nybygget hus klassificeres således som et BR10 hus:

BR10(A) energiramme: Et nybygget enfamiliehus' samlede energibehov må ikke overstige energirammen som er: 52,5 kWh/m² pr. år plus 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede boligareal.

Nu hvor kravene til BR10 huse (almindelige nybyggede enfamiliehuse) er defineret kan vi sammenligne og definere de 3 andre energiklasser:

2015(A) energiramme: I Klasse 2015 må det samlede energibehov altså ikke overstige energirammen, som er: 30 kWh/m² pr. år plus 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede boligareal.

2020(A) energiramme: I klasse 2020 må det samlede energibehov ikke overstige energirammen, som er: 20 kWh pr. år divideret med det opvarmede boligareal. 

Passivhus(+A) energiramme: I et passivhus må det samlede energibehov ikke overstige energirammen på 15 kWh/m² pr. år divideret med det opvarmede boligareal.

Nu vil vi gennemgå hvad et lavenergihus er samt deres fordele og ulemper.

Lavenergihuse bruger mindre energi til opvarmning sammenlignet med almindelige enfamiliehuse.

Gennem de sidste 25 år har man bygget mange forsøgshuse. Disse forsøg har vist, at man uden betydelige byggetekniske problemer, sagtens kan opfylde de skærpede energikrav, samtidig med at huset opfylder de typiske kendetegn ved et enfamiliehus. Herudover har lavenergihuse en fornuftig økonomi både i forhold til selve byggeriet, men også brugen efter.

Sammenligner vi prisen på at opføre et almindeligt enfamiliehus med et lavenergihus, så er prisen stort set det samme. Den ekstraudgift, der er forbundet ved opførelsen af et lavenergihus vil til gengæld blive tjent hjem i løbet af få år, idet boligen er meget billigere at varme op.

Det lave energiforbrug i et lavenergihus opnås ved hjælp af nogle forskellige tiltag:

Der stilles nogle generelle krav til et byggeri, før det kan kaldes et lavenergihus. Lavenergihuse kan klassificeres både indenfor kategori 2015 og 2020. For at opnå 2020 energiklassen skal boligen opfylde de skrappe krav der er til isolering, ventilation samt tæthed. Herudover skal vinduerne være A klassificeret.

Bonusinfo

Det er den tekniske forvaltning du skal kontakte for at få godkendt dit lavenergihus. Det er dem der klassificerer om lavenergihuset er et klasse 2015 eller 2020 byggeri.

Nye lavenergihuse behøver ofte ikke en stor energitilførsel, idet boligen ofte bliver forsynet med solvarme, jordvarme, en varmepumpe eller en lokal energiforsyning. Derfor kan du undgå at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning(fjernvarme, gas osv. ), ved at søge om dispensation fra kommunens tilslutningspligt. Dette kan også lade sig gøre, hvis du blot ombygger dit eksisterende hus til et lavenergihus. Er du interesseret i prisen på jordvarme, kan du læse alt om, hvad koster jordvarme i vores artikel.

Nu vil vi gennemgå hvad et nul-energi hus er samt dets fordele og ulemper.

Nul-energi huse betyder, som navnet indikerer, at husets energiforbrug skal være lig nul. Dette vil sige, at det samlede energiforbrug i huset omtrent svarer til mængden af den vedvarende energi, der skabes på stedet. Der er ikke helt enighed om hvordan det staves, og man kan derfor finde eksempler på følgende stavemåder: nul-energi, nulenergi, 0 energi, nul nettoenergi osv. (og det er endda kun de danske).

Det specielle ved nul-energi huse er også, at de som udgangspunkt ikke kræver opvarmning, så længe den udendørs temperatur er over nul grader. Her i Danmark har vi meget overskyet vejr og lange vintre uden megen sol. Derfor vil en del af nul-energi husene stadig være afhængige af, at op til halvdelen af deres energi kommer fra konventionel energi. Husejeren har imidlertid mulighed for at installere et energi lagringssystem. Det betyder at ejeren har mulighed for at lagre den energi der opsamles via sol og vind, og på den måde være selvforsynende, da man så kan forbruge af det når det er nødvendigt.

Det er forskelligt fra land til land, hvordan man definerer et nul-energi hus, fordi de defineres i overensstemmelse med det enkelte lands politiske mål samt krav til f.eks. indeklima. Men den overordnede definition af konceptet bag et nul-energi hus er en energieffektiv bygning. En energieffektiv bygning betyder, at bygningen er nettilsluttet, dvs. at den kan opfylde sit eget energikrav ved at generere energi fra vedvarende energikilder.

Som tidligere nævnt findes der flere forskellige nul-energi bygnings konstallationer og kravene er forskellige fra land til land. Definitionen på et nul-energi hus er, at husets energiforbrug er omtrent det samme, som den mængde energi der bliver produceret. Dette opnås ved at installere enegikilder, som dækker boligens energibehov. Disse energikilder kan bl.a. være solceller eller en husstandsvindmølle.

Er du interesseret i solceller kan du læse mere om solceller pris i vores artikel.

Ligesom med lavenergihuse så kan man med nul-energi huse søge om dispensation til ikke at blive tilskuttet et kollektivt varmesystem(fjernvarme, gas osv.).

Nul-energi konceptet er fuld af muligheder, når vi ser på den brede vifte af måder, hvorpå man kan producere og spare energi på. Nul-energi bygninger betragtes som værende en del af et såkaldt smart netværk, idet disse boliger giver mulighed for integration af vedvarende energisystemer samt integration af plug-in elbiler.

Nu vil vi gennemgå hvad et passivhus er samt dets fordele og ulemper.

Et passivhus kan ses som et superlavenergihus, idet boligen kun kræver meget lav opvarmning m.m. Konceptet stammer fra Tyskland, og er derfor bedre kendt som passivhaus. Passivhuse er indtil nu mest brugt i Østrig, Tyskland og Sverige. Det tyder på, at når markedet engang begynder at blomstre i Danmark, så vil bygningsreglementet specificere kravene yderligere.

Ved bygningen af et passivhus stilles der ligesom ved de andre energivenlige huse krav til energiforhold. derudover stilles der også krav til boligens bygningsfysik, byggematerialer, placering på grunden samt indeklima m.m.

Det lave energiforbrug opnås når huset udnytter solvarme i form af:

Generelt er kravene til tætheden i et passivhus væsentligt strengere end de krav der stilles til et enfamiliehus netop for at undgå varmetab. Passivhus der indtil videre det eneste som klassificeres i energiklassen 'passiv'.

Bonusinfo

Med et passivhus har du også muligheden for at søge om dispensation for tilslutningspligten til den kollektive varmeforsyning. Dette kan sikre dig stor økonomisk besparelse, fordi du slippe for at betale for tilslutningsordningen samt den årlige afgift.

Nu vil vi gennemgå hvad et plusenergihus er samt dets fordele og ulemper.

Et plusenergihus minder om nul-energi. Forskellen er blot, at man med et plusenergihus producerer mere energi, end hvad der forbruges i huset. Faktisk får huset ikke kun sin el og varme fra solenergi, men der er tilmed mulighed for at huset producerer det nok til at sende det overskydende ind til det offentlige netværk. Der er ikke helt enighed om hvad denne type hus kaldes, og man kan derfor finde eksempler på følgende: + energi, energi-plus, energi+, aktivenergihuse osv.

I plusenergihuse installeres mere energivenlige systemer og inventarer. Derudover skal huset være isoleret, og der er strenge krav til indeklima samt vinduernes placering. Herudover opnås plusenergi ved hjælp af:

I forhold til bygningsreglementets klassificering af energivenlige huse placeres plusenergihuse i energiklasse 2020.

Med et plusenergihus er der mulighed for at leve op til regeringens 2050 krav om 100% grøn energi. Dette er fordi, huset alene udnytter bæredygtig energi uden nogen form for energiudslip.

I forhold til tilslutningsordningen er der også her mulighed for at søge om dispensation.